Kontorbelysning
Optimal belysning på arbejdspladsen øger effektiviteten
Optimal belysning kan ikke bare bruges til at skabe opmærksomhed på produkter og øge omsætningen. Det kan også skabe mere effektivitet på kontoret og glade medarbejdere, der føler sig godt tilpas.
De fleste der sidder mange timer på kontor, kender til udfordringen med at blive træt og døsig i løbet af dagen og måske endda få ondt i hovedet. Der kan naturligvis være flere årsager til det, men en af dem er forkert kontorbelysning. Det er vigtigt med god kontorbelysning, da den rigtige kontorbelysning er med til at skabe optimale arbejdsforhold. Det handler alt sammen om at skabe et behageligt og stimulerende arbejdsmiljø.

Kontorbelysning er ikke kun selve kontoret
Kontorbelysning er mere end bare selve kontoret. Vi skal helt ned i detaljerne og huske at tænke på den generelle belysning og den belysning der er ved selve skrivebordet. Det er dér optimal kontorbelysning opnås og at vi skaber optimale arbejdsforhold. Og vi må heller ikke glemme mødelokaler og hvad der ellers hører til. Valget af lamper er afgørende. Vi gennemgår det hele her, og har du brug for at tale med en af vores lyseksperter efterfølgende, skal du endelig kontakte os.
Den rigtige farvetemperatur (kelvin) er afgørende
En fejl der ofte bliver begået, er at lyset er for ‘varmt’. Med andre ord – kelvin er for lav.
Som vi nævnte i første afsnit, har studier vist, at farvetemperaturen har en stor indvirkning på vores energiniveau og humør. Konklusionen er, at hvis man bliver eksponeret for varmt lys i længere tid, bliver man døsig og træt. Og arbejdseffektiviteten vil derfor falde.
Hvad er den optimale farvetemperatur ved kontorbelysning?
Vores anbefaling er, at vælge lamper, hvor lysets farvetemperatur bør være på 3.000K eller derover.
Skab sammenhæng mellem dagslys og kunstigt lys
Kontormiljøer er vidt forskellige og det er derfor ikke nok kun at tage udgangspunkt i farvetemperaturen.
Lys skal ses som en helhed, og der bør derfor være samspil mellem det kunstige lys og dagslyset.
Dagslys er den bedste form for arbejdslys. Det er derfor vigtigt med tilstrækkeligt med vinduer, så det naturlige lys kan lyse det meste lokalet op. Det vil dog altid være nødvendigt med kunstigt lys som supplering, da dagslys varierer i styrke.
Har man et kontor med nordvendte vinduer, vil der ofte være behov for mere lys, end hvis kontoret har sydvendte vinduer.
For at tilpasse det kunstige lys til dagslyset, er det en god ide at bruge lamper, hvor man enten kan justere lumen eller kelvin. På den måde opstår der ikke en for stor kontrast til det naturlige lys, når årstiderne skifter.
Er kontoret indrettet til det, så placer arbejdsbordene op ad vinduesvæggen, så synsretningen er parallelt med vinduerne.
Der skal selvfølgelig være mulighed for at skærme af for solen, så man ikke bliver generet af lyset eller varmen. Særligt hvis vinduerne er sydvendte.
Afskærmningen skal gerne være en fleksibel løsning, så man ikke lukker af for alt lys og udsyn.
De forskellige typer lys på arbejdspladsen
For at få den optimale belysning er en type lys sjældent nok.
I stedet skal man bruge forskellige typer af lys, som passer til de forskellige arbejdsområder og giver en god dynamik.
Generel belysning
Først og fremmest skal der være generelt lys, eller grundbelysning, som det også hedder, som sikrer, at der er en jævn lysfordeling i hele lokalet. Det kan blandt andet være med armaturer, der giver et diffust lys eller med et skinnesystem med de rigtige spots.
Lyskilden skal være afskærmet og placeret, så lyset kommer ind fra siden af dit skrivebord. Ellers er der risiko for at det blænder eller spejler sig i computerskærmen. Det spiller derfor en vigtig rolle at man justerer, så der ikke kommer for meget lys.
Er der tale om et stort åbent kontor, så vil den samme generelle kontorbelysning i hele lokalet ikke være optimalt. I stedet bør det tilpasses, så der er variation fra gangarealer, arbejdspladserne og andre områder. Ellers kan det hurtigt blive monotont og kedeligt.
Har du brug for at kunne justere lysstyrken?
Vores skinnesystemer kan styres, så I selv kan justere lyset og dermed angiver lysstyrken i rummet, hvad end det er på selve kontoret eller i et af mødelokalerne.

Særbelysning
Særbelysning er en betegnelse for lys, som bruges til at oplyse særlige elementer i rummet.
Det kan være en tavle, et mødebord eller dekorative elementer. Ved at bruge særbelysning skaber man variation i lyssætningen, men det kan også bruges til at få rummet til at fremstå lysere ved at oplyse forskellige vægge.
Tænk over hvor særbelysning kunne være relevant i jeres kontormiljø. Måske har du et loungeområde på kontoret, hvor der gerne må være stemningsfyldt lys, et arkitektonisk element du gerne vil have fremhævet eller en stor lys væg som kan reflektere lyset.

Lys ved arbejdspladsen
I nogle kontorer vil det være optimalt også at gøre brug af ekstra lys ved arbejdspladserne, så medarbejderne selv kan regulere.
Den nemme løsning er en skrivebordslampe med koncentreret lys, men man kan også gøre brug af lamper så som standerlampe eller væglampe.
Igen er det vigtigt, at lampen ikke blænder og belysningen bør derfor komme ind fra siden under øjenhøjde.


Hvilke lyskilder skal vi bruge til god kontorbelysning?
Det er ikke alle lyskilder man kan bruge alle steder. Men som kontorbelysning kan flere lyskilder bruges i kombination. Som beskrevet ovenfor handler god kontorbelysning om at tænke både i generel belysning, særbelysning og belysningen ved arbejdspladsen.
Drejer det sig om særbelysning, bruger vi ofte lamper så som pendler, som oftest bruger led pærer. Men den generelle kontorbelysning, hvor vi taler om spots, er der tale om integreret lyskilder, hvor der ikke skal skiftes pære.
Skal vi hjælpe dig?
I ovenstående har du fået nogle gode råd til, hvordan du kan skabe den rigtige belysning, når det gælder kontorbelysning. Dette gælder både dit kontor, selve arbejdsstationen, hvor vi skal have mere målrettet lys, men samtidig undgå fysiologisk blænding, men også andre områder på kontoret, hvor forskellige områder skal være tydeligt belyst. Kontorbelysning er altså mange ting. Og husk også på disse gode råd, når det gælder lamper til dit hjemmekontor.
Har du brug for hjælp, råd og vejledning omkring kontorbelysning, så giv os et kald eller send os en mail. Vi står gerne til rådighed med belysningsrådgivning og giver dig en forklaring på, hvordan du sikrer den rette belysning på dit kontor. Vi har alle lamper til at opnå den rigtige kontorbelysning.
Vi kan hjælpe med lamper til erhverv på andet end kontorbelysning. Læs blandt andet her, hvad der spiller en vigtig rolle, når det gælder butiksbelysning eller hvad du skal tage højde, når det gælder belysning til restauranter og cafeer.
Ofte stillede spørgsmål om kontorbelysning
Det er for det første vigtigt at indtænke belysningen fra starten. Og derudover skal man have både primær belysning, særbelysning og lys ved selve arbejdspladsen.
Husk også at indtænke belysningen i gangområder, mødelokaler, kantiner osv.
Det er vigtigt med den primære belysning, dvs. den belysning der lyser rummet op. Her skal der indtænkes en fleksibel løsning, gerne med skinner og spots, så det er muligt at rykkes rundt på indretningen.
Ja det kan man sagtens. Dog anbefaler vi det ikke som primær belysning, men mere som særbelysning, som kan være i loungeområder, henover spiseborde i kantinen, over mødebordet i mødelokalet.
Pendler er med til at skabe stemning og give udtryk til rummet.
Vi har flere forskellige spots, der egner sig godt til kontormiljøer. Blandt andet vores Easy spots, som fås som 3-faset, og dermed kan køre på vores Global skinner.
Derudover egner S16 spots til også til kontormiljøer.