Vi holder lukket fredag den 5. juni grundet Grundlovsdag. Ordrer afsendes igen mandag den 8. juni.

HURTIG LEVERING4,6/5 STJERNER PÅ TRUSTPILOTEKSPERT RÅDGIVNINGFRAGT 60 DKK - GRATIS VED KØB OVER 499 DKK

Køkkenbelysning: Guide til lys i køkkenet

Køkkenet er et af de rum i huset, hvor vi tilbringer mange timer, og det er ofte hjertet i hjemmet. Når køkkenet skal indrettes, er det derfor helt essentielt, at rummet er skønt at være i med en behagelig og indbydende stemning.

Her spiller ordentlig belysning en afgørende rolle. Den rigtige køkkenbelysning er nemlig med til at sætte stemningen, og det er vigtigt at have flere lyskilder i køkkenet, så man får et godt arbejdslys til madlavningen, samtidig med at rummet også er hyggeligt og indbydende.

Designline som køkkenbelysning med spots og pendler

Lidt om forfatteren:

Picture of Søren Rasmussen
Søren Rasmussen
Søren er Key Account Manager for Export and Sales hos Antidark. Med mange års erfaring i branchen har han en dyb forståelse for, hvordan belysning kan bruges som en aktiv del af indretningen.

Del indlæg:

Relaterede indlæg:

Overvejer du nye lamper til dit køkken? Generelt siger vi, at for at sikre sig optimal køkkenbelysning, skal man medtage disse 3 former for belysning:

Generel belysning – Der jævnt oplyser hele rummet, skaber en indbydende og funktionel atmosfære.

Hyggebelysning – Blødt, dæmpet lys, der skaber en afslappende og behagelig stemning, ideel til afslapning.

Arbejdsbelysning – Fokuseret og stærkere belysning, designet til at forbedre synlighed og koncentration i arbejdsområder.

Disse forskellige typer lys har forskellige formål og vil i kombination give det perfekte lys i køkkenet. Der er uanede muligheder for at skabe en atmosfære, der matcher dit køkken, og som både passer til både madlavning ved køkkenbordet og afslapning i spiseområdet.

Når du vælger køkkenlamper, er det vigtigt at overveje, hvordan de vil belyse dit køkkenbord og de områder, hvor du tilbringer mest tid. Herunder forklarer vi nærmere og giver dig nogle tips til, hvad du skal overveje, når du skal indrette dit køkken med optimal belysning, der kombinerer funktionalitet med stilfuldt design.

Generel belysning til køkkenet

Den generelle belysning er det lys, der skal sørge for at lyse hele køkkenet op. Det oplagte valg, og det vi ser i langt de fleste køkkener, er at den generelle belysning består af integrerede spots, men det kan også være en anden form for loftlampe.

Spots i køkkenet er en elegant og effektiv løsning til at skabe både stemning og funktionalitet. Disse små, men kraftfulde lyskilder kan diskret indbygges i loftet eller under overskabe, hvilket giver en ren og moderne æstetik. Det unikke ved spots er, at de ikke kun fokuserer lyset præcist, hvor det er nødvendigt, for eksempel over køkkenøen eller køkkenbordet, men samtidig spreder lys på en måde, der blødt oplyser hele rummet.

Dæmpbar køkkenbelysning

Ofte er spots i køkkenet monteret, så lyset kan dæmpes og skrues op, afhængigt af, hvad man har behov for i sit køkken. Skal du for eksempel i gang med en grundig rengøring, er det en fordel, at lyset kan skrues helt op og give lys i alle kroger og kanter med et skarpt lys, så du kan se alle detaljer. Skal du derimod skabe hyggeligt lys om aftenen, kan lyset dæmpes.

Der findes flere varianter, hvor det er muligt at justere lyset. På nogle lamper til køkkenet kan du styre selve lysstyrken, mens andre har det vi kalder Dim to Warm, hvor du kan justere farvetemperaturen.

Med Dim to Warm kan lyset ofte dæmpes fra 3000K til 1800K, så du kan få helt fra varmt hvidt lys til mere gulligt lys. Læs mere om Kelvin her.

Du kan vælge spots, hvor du kan skifte lyskilden, dvs. at du bruger led pærer, men du kan også få spots med integrerede lyskilder, som alle vores kommer med.

ANTIDARK Designline with Tube Pro spots titanium in kitchen
ANTIDARK indbygningsspot

Hvornår er spots en god løsning til køkkenbelysning?

Spots kan være en god løsning til den generelle køkkenbelysning, fordi de giver et jævnt og funktionelt lys i rummet.

Indbygningsspots giver et diskret udtryk, da de integreres i loftet, mens loftmonterede spots og loftlamper kan være et godt alternativ, hvis du ønsker en løsning med mere synlighed i indretningen.

Det vigtigste er at vælge en løsning, der passer til køkkenets størrelse, lofttype og behovet for fleksibelt lys.

Vil du se konkrete løsninger, kan du finde dem i vores udvalg af lamper til køkkenet.

Hyggebelysning

Behageligt stemningslys til samvær og gode stunder

Hyggebelysning i køkkenet er med til at gøre rummet mere indbydende, især når køkkenet også bruges til samvær, morgenkaffe eller rolige aftener omkring spisebordet. Her kan pendler, væglamper eller mindre dekorative lyskilder være med til at skabe et blødere lys, der supplerer den generelle køkkenbelysning. Pendler til køkken fungerer særligt godt over en køkkenø, et spiseområde eller et mindre bord, hvor de både kan give lys til hverdagen og bidrage til stemningen i rummet.

ANTIDARK Tube flex pendant brass_over table
ANTIDARK Cuscino large kitchen

Hvilke lamper er gode til hyggebelysning?

Når du vælger hyggebelysning til køkkenet, er det en god idé at tænke over placering, lysretning og mulighed for dæmpning. En dæmpbar lampe giver fleksibilitet, så lyset kan tilpasses forskellige situationer – fra praktiske opgaver i løbet af dagen til en mere rolig stemning om aftenen. På den måde kan køkkenlamperne blive en naturlig del af både indretningen og den måde, rummet bruges på.

Arbejdsbelysning

Ordentlig belysning til madlavning og praktiske gøremål

Når vi taler køkkenbelysning, er arbejdsbelysning noget af det vigtigste at få styr på. Det er lyset, der gør det nemmere at lave mad, smøre madpakker, vaske op og rydde op i hverdagen. Her handler det ikke kun om, hvor kraftigt lyset er, men også om hvor det placeres.

En klassisk fejl er at placere lyset midt i rummet i stedet for dér, hvor arbejdet foregår. Hvis lyset kommer bagfra, risikerer du selv at skygge for bordpladen, når du står og arbejder. Derfor bør arbejdslys i køkkenet placeres direkte over eller tæt ved de vigtigste arbejdszoner – for eksempel køkkenbordet, vasken, kogepladen eller køkkenøen.

Tænk også over, om lyset rammer jævnt på hele arbejdsfladen. Ét enkelt lyspunkt kan være nok i et lille køkken, mens større køkkener ofte kræver flere lyskilder, så der ikke opstår mørke hjørner eller områder med skygger. Når man laver mad, spiller farvegengivelsen også en rolle. En god CRI-værdi gør, at farverne i madvarerne fremstår mere naturlige, hvilket er en fordel i et rum, hvor lyset både skal være praktisk og behageligt.

ANTIDARK EASY W100 Brass

Hvordan vælger man godt arbejdslys i køkkenet?

Godt arbejdslys i køkkenet kan skabes på flere måder, afhængigt af køkkenets indretning, loftshøjde og hvor meget synlighed lamperne skal have i rummet. Pendler kan fungere godt over en køkkenø eller et fritstående arbejdsområde, hvor de samtidig bliver en del af indretningen. Spots og påbygningsspots er oplagte, hvis du ønsker en mere diskret løsning med et jævnt lys fordelt over flere zoner.

Har du overskabe, kan underskabsbelysning være et effektivt supplement, fordi lyset kommer tæt på bordpladen og gør det lettere at se, hvad du laver. I køkkener uden overskabe kan loftlamper, væglamper eller justerbare spots i stedet hjælpe med at rette lyset mod de områder, hvor der er mest behov for det.

Et godt tip er at kombinere flere typer køkkenbelysning frem for at lade én lampe klare det hele.

Køkkenet er det centrale samlingspunkt

I mange danske hjem er køkkenet det centrale samlingspunkt, ligesom i det øvrige Skandinavien. Vi bygger nemlig huse i dag, hvor køkkenet ikke længere er adskilt fra spisestuen, men i stedet køkken-alrum, hvor familien samles om maden og hyggen. Vores gæster bydes også hjerteligt velkommen i vores køkkenalrum, hvor alle er en del af den hyggelige sammenkomst, uden at man som vært skal stå i køkkenet og dermed ikke være en del af festen.

Lige netop derfor har køkkenbelysning også en stor betydning, både når det gælder hverdag og fest. God belysning i køkkenet er essentielt, da det har mange funktioner og er med til at skabe atmosfære og varme i køkkenet.

Lamper til køkkenet er ikke kun spots i køkkenet, men også lamper over køkkenø, væglamper til køkkenet, pendler i køkkenet, indbygningsspots og meget mere.

Hvordan finder man den rette køkkenbelysning?

Det rigtige lys i køkkenet er essentielt. Der er ingen facitliste for den perfekte lampe til køkkenbelysning, da det kommer helt an på selve køkkenet. Alle køkkener er forskellige, både hvad angår indretning, og det personlige præg, som du ønsker at sætte på dit køkken.

Når du skal vælge belysning er det bare vigtigt, at du tænker det ind fra starten, så du sørger for både at have styr på den generelle belysning i køkkenet, arbejdslys samt hyggebelysningen. Køkkenlamper har forskellige udtryk og funktioner. Spots kan være med til at fremhæve forskellige elementer eller områder, mens en pendel og andre mere dekorative lamper i højere grad giver udtryk og atmosfære.

Derudover kan det være en god ide, at vælge lamper af god kvalitet, da det sikrer en længere levetid og giver en bedre lyskvalitet.

ANTIDARK EASY Lens pendant black_4
ANTIDARK EASY Lens pendant black_3

Hvordan sikrer jeg mig den allerbedste køkkenbelysning?

For at sikre godt lys i dit køkken og at du vælger den rette køkkenlampe til dit behov, kan du følge vores råd herover. Vi står gerne til rådighed med mere rådgivning omkring belysning til større projekter og erhverv.

Ved mere komplekse løsninger anbefaler vi, at du tager fat i en elektriker, så installationen bliver udført korrekt.

Vores kollektion - køkkenbelysning

Vi håber, at guiden har givet dig inspiration til, hvordan du kan tænke belysningen ind i køkkenet – både når det gælder arbejdslys, stemning og den samlede oplevelse af rummet. Den rette køkkenbelysning handler nemlig ikke kun om én lampe, men om at finde en løsning, der passer til køkkenets indretning, funktioner og den måde, rummet bliver brugt på i hverdagen.

Når du har fået overblik over dine behov, kan du gå videre og se vores udvalg af lamper til køkkenet. Her finder du forskellige typer køkkenlamper, blandt andet pendler, spots, loftlamper og væglamper, som kan bruges alene eller kombineres alt efter rummets størrelse og funktion.

ANTIDARK supreme over table

Mere inspiration - lamper i andre rum

Den rette belysning kan også gøre en stor forskel i andre rum – både i hjemmet og i erhverv. Hos os finder du ikke kun inspiration til køkkenbelysning, men også til mange andre områder. Opdag mere om lamper til hjemmet i disse artikler:

Du kan også læse mere om lamper til erhverv på disse sider:

Ofte stillede spørgsmål vedrørende køkkenbelysning

I køkkenet er det en god idé at kombinere flere typer belysning. Generel belysning giver overblik i rummet, arbejdslys gør det lettere at lave mad og arbejde ved bordpladen, mens mere dæmpet belysning kan skabe en hyggelig stemning. På den måde får du køkkenbelysning, der fungerer til både praktiske opgaver og ophold.

Når du planlægger belysning i køkkenet, bør du tage udgangspunkt i rummets funktioner. Start med at se på, hvor du laver mad, vasker op, arbejder og opholder dig. Herefter kan du placere lyset efter de vigtigste zoner, for eksempel køkkenbord, vask, komfur og køkkenø. Det giver en mere funktionel løsning end kun at placere lys midt i rummet.

Generel belysning er det lys, der giver overblik i hele køkkenet. Arbejdslys er mere målrettet lys ved de områder, hvor du laver mad, vasker op eller bruger bordpladen. Stemningslys er et blødere lys, der gør rummet mere behageligt at opholde sig i, for eksempel om aftenen eller når køkkenet bruges til samvær.

Hvor mange lumen du skal bruge i et køkken, afhænger af rummets størrelse, loftshøjde, farver, overflader og hvor mange lyskilder der bruges. Arbejdsområder som køkkenbord, vask og komfur kræver typisk mere lys end områder, der primært bruges til ophold. Derfor er det ofte bedst at kombinere generel belysning med mere målrettet arbejdslys.

 

Til køkkenbelysning vælger mange en varm hvid eller neutral hvid farvetemperatur. Et varmt lys kan gøre køkkenet mere hyggeligt, mens et lidt mere neutralt lys kan være en fordel ved arbejdsområder, hvor du har brug for et tydeligt og funktionelt lys. Hvis køkkenet bruges til både madlavning og ophold, kan dæmpbar belysning give ekstra fleksibilitet.

For at undgå skygger på køkkenbordet bør lyset placeres tæt på de områder, hvor du arbejder. Hvis lyset kun kommer fra midten af rummet eller bagfra, kan du selv komme til at skygge for bordpladen. Arbejdslys bør derfor placeres over eller tæt ved køkkenbordet, vasken, komfuret og andre arbejdszoner.

Ja, det er ofte en fordel at kombinere flere typer køkkenbelysning. Loftlamper eller spots kan give et godt grundlys, mens pendler, væglamper eller lys under overskabe kan supplere med arbejdslys eller stemning. En kombination af flere lyskilder gør det lettere at tilpasse lyset til både madlavning, oprydning og hyggelige stunder.

Spots kan være en god løsning i køkkenet, hvis du ønsker et diskret og jævnt lys. De kan bruges som generel belysning eller som målrettet lys ved bestemte arbejdszoner. Det er især vigtigt, at spots placeres efter bordplader, vask, komfur og køkkenø, så lyset rammer de steder, hvor du har brug for det.

Når du vælger lamper over en køkkenø, bør du tænke over øens størrelse, loftshøjde og hvordan øen bruges i hverdagen. Pendler kan give et dekorativt og målrettet lys, mens spots eller loftlamper kan være en mere diskret løsning. Det vigtigste er, at lyset rammer arbejdsfladen uden at blænde eller skabe skygger.

Ja, dæmpbar belysning kan være en god idé i køkkenet, fordi rummet ofte bruges til flere forskellige ting. Du kan skrue op for lyset, når der skal laves mad eller ryddes op, og dæmpe det, når køkkenet bruges til spisning, samtaler eller en mere rolig stemning.

ANTIDARK_Palla T1_Brass_autumn

Beklager afbrydelsen – men det her er en god en 😉

Få 15% rabat på dit første køb

Og selvfølgelig eksklusive adgang til nyheder, inspiration og særlige tilbud

ANTIDARK Palla Table Lamp black in living room

Vi opdaterer vores system...

Vi er i gang med en systemopdatering, og derfor vil ordrer lagt fra onsdag den 7. maj kl. 11.00 først blive ekspederet fra mandag den 11. maj.

Vi beklager ventetiden og takker for din forståelse.

Vi holder lukket

Torsdag den 5. juni holder vi lukket i anledning af Grundlovsdag.

Du er naturligvis stadig velkommen til at bestille på webshoppen – vi pakker og sender din ordre, når vi er tilbage fredag den 6. juni.

Ha’ en dejlig dag
ANTIDARK