Guide til udendørs belysning

Når mørket falder på spiller udendørs belysning en afgørende rolle i at skabe den rette stemning og funktionalitet i dit uderum.

Uanset om du ønsker at skabe en hyggelig stemning på terrassen til de lune sommeraftener, forbedre sikkerheden omkring dit hjem i vinterperioden eller blot fremhæve din smukke have, er den rette udendørsbelysning nøglen.

Udendørs belysning
Lidt om forfatteren:
Picture of Søren Rasmussen
Søren Rasmussen
Søren er Key Account Manager for Export and Sales hos Antidark. Han har arbejdet mange år i branchen og ved hvordan man udnytter belysning som en aktiv del af indretningen.
Del indlæg:
Relaterede indlæg:

I dette indlæg kan du læse mere om de forskellige aspekter af udendørs belysning, som er værd at overveje, når du skal finde finde god belysning til dit udeområde.

Vi vil sætte fokus på de forskellige typer af lys – lige fra den generelle belysning til dekorativ belysning som udendørs lyskæder og batterilamper. Derudover kommer vi nærmere ind på de forskellige typer af moderne udendørslamper, placering af dine udendørslamper og vigtige faktorer som IP-grader, materialer og sensor muligheder.

Er du på udkig efter inspiration eller gode råd til belysning andre steder i dit hjem? Så anbefaler vi, at du besøger siden herunder, hvor du finder flere blogindlæg med vejledning til belysning og lamper i hjemmet.

Forskellige typer af lys

Der findes mange flotte lamper og lysløsninger på markedet, som egner sig til forskellige formål.

Inden du køber dine udendørs lamper, er det derfor vigtigt at overveje, hvilket område der mangler udendørs belysning og hvad den vigtigste funktion ved dine udendørslamper er. Du har derved det bedste udgangspunkt for at finde den lampe, der leverer det bedste lys til formålet.

Udendørs belysning kan overordnet opdeles i generel og dekorativ belysning.

Generel belysning - til sikkerhed og god orientering

Generel belysning er den primære kilde til lys i udendørsområder. Der findes mange forskellige typer lamper, der kan bruges til dette formål blandt andet udendørs væglamper, loftlamper til udendørs brug, lamper på stolper, bedlamper og spots.

Fælles for de mange forskellige typer lamper i denne kategori, er at de giver tilstrækkelig og god udendørs belysning, så man kan navigere sikkert rundt om huset.

Generel belysning har blandt andet til formål at skabe sikkerhed i indkørslen, oplyse stier, belyse trappetrin og give orientering omkring hoveddøren og andre indgangspunkter. Den praktiske udendørs belysning gør det også langt lettere finde nøgler og andre sager, der ellers kan være svære at lokalisere, når mørket er faldet på.

Disse udendørslamper vil give et forholdsvist kraftigt lys og skabe en god grundlæggende belysning omkring dit hjem.

Dekorativ belysning - fra udendørs lyskæder til batterilamper

Dekorativ belysning er oplagt, hvis du ønsker at tilføje en æstetisk appel til din udeområde. Der er mange muligheder for at opnå dekorativ udendørs belysning, blandt andet med lanterner, lyskæder, eller andre dekorative lyselementer, der bidrager til den helt rigtige stemning.

Dekorativ belysning kan sjældent stå alene, men er et godt supplement til din øvrige udendørsbelysning. Udendørs lyskæder kan eksempelvis bruges hele året rundt og er ideel til at skabe en hyggelig stemning på terrassen. Under kategorien hører også små solcellelamper og batterilamper, som er perfekte at tage med udendørs på havebordet en lun sommeraften.

Batteri lampen, Companion T1, er både praktisk og smuk til brug som dekorativ udendørs belysning på terrassen og i loungeområdet. Den dæmpbare funktion gør det nemt at tilpasse lyset til den ønskede stemning, og du kan placere og omplacere lampen, som du ønsker.

Forskellige typer udendørslamper

Når du overvejer forskellige typer udendørslamper, er det vigtigt at tage højde for både funktionalitet og æstetik.

Der er en bred vifte af udendørslamper at vælge imellem, herunder udendørs væglamper, havelamper, spots og meget mere. Valget af lamper afhænger af din personlige stil, dine behov og mulighederne i dit udeområde.

Ved at kombinere forskellige typer lamper kan du opnå den perfekte udendørs belysning, der opfylder alle dine ønsker og skaber en smuk atmosfære omkring dit hjem.

Udendørs væglamper

Udendørs væglamper er en alsidig løsning, der kan monteres på vægge, stolper eller andre lodrette overflader. En udendørs væglampe giver god generel udendørs belysning og kan også fungere som et dekorativt element på facaden af dit hjem.

Udendørs væglamper findes i forskellige designs og materialer, og det er vigtigt at finde en væglampe, der matcher stilen på huset og facaden. Fælles for de udendørslamper vi tilbyder hos ANTIDARK, er et stilrent og klassisk design, der passer langt de fleste hustyper – fra en smuk murermestervilla til nybyggede huse.

Udendørs væglamper kan overordnet vælges i to versioner. Med up/down light, der både lyser op og ned eller en variant kun med downlight.

Valget afhænger i høj grad af facaden, og det udtryk du ønsker at skabe. Er der en god højde på muren, er en up/down version perfekt, da den vil lyse smukt op på hele facaden. Er muren derimod lav, kan det være en fordel at vælge en lampe kun med downlight, da det opadrettede lys ikke har meget plads at brede sig på.

I vores udvalg af udendørslamper, finder du både up/down og downlight væglamper med indbygget led lyskilde, der er energieffektiv og har lang levetid.

Havelamper og bedlamper

Havelamper og bedlamper tilføjer en magisk glød til dine udendørs omgivelser. Disse lamper er ideelle til at belyse blomsterbede, hække eller stier i din have.
Udover at give et funktionelt lys skaber de også en indbydende stemning. De kan bidrage til at fremhæve smukke planter og landskabsarkitektur, der gør din have til et magisk sted, selv om natten.

Derudover er en bedlampe eller pullert lampe, som det også kaldes, en god løsning til at skabe sikkerhed til forskellige gang passager, hvis ikke du har mulighed for eller ønsker at montere en væglampe.

ITA Flex er en oplagt udendørslampe til dette formål, da lyset er rettet nedad, så det oplyser passagen. Lyskeglen er samtidig justerbar, så du kan skifte mellem mere eller mindre fokuseret lys. Det gør den til en alsidig udendørslampe til indkørslen og andre steder rundt om huet.

I vores udvalg af udendørslamper findes også havelamper, som giver et mere diffust lys. Her kan nævnes Ita og Frame Outdoor. Begge er et ideelt valg som bedlamper eller ved terrassen, da lyset spredes over et større område. Alle vores bedlamper har indbyggede LED lyskilder.

Spots

Udendørs spots er en god form for udendørs belysning, hvis du ønsker en diskret og funktionel løsning til udhæng, overdækninger og carport. De giver en god generel belysning til disse områder, samtidig med at din væg holdes helt simpel.

Der findes flere forskellige løsninger til udendørsspots. De kommer i forskellige former, farver og designs med indbygget LED eller med udskiftelige GU10 lyskilde.

Den klassiske løsning er at vælge et spot i samme farve som overfladen den monteres på, da det giver det mest diskrete udtryk.

Placering af udendørs lamper

Placeringen af udendørslamper er afgørende for at opnå den rette belysning. Som nævnt tidligere, kan det være en fordel at kombinere flere forskellige typer af udendørslamper for at opnå den rette atmosfære og funktion hele vejen rundt om boligen.

Lys i indkørsel

Lys i indkørslen skaber orientering og sikkerhed, særligt i de kolde måneder, hvor der også kan være glat.

Ønsker du en let belysning, så du kan orientere dig, når du skal til og fra bilen, er en pullert en god mulighed. En pullert er i bund og grund en mini lygtepæl, som giver et godt nedadrettet orienteringslys. Den lyser med andre ord ikke hele området op.

Er der en mur langs din indkørsel kan du også gøre brug af udendørs væglamper. Vælger du en model med nedadrettet lys, kan disse give samme funktion som en pullert, men de kan også skabe mere lys til området.

Brug gerne flere lamper, så du sikrer god orientering i hele din indkørsel.

Belysning ved hoveddøren

Lys ved hoveddøren gør det nemmere at orientere sig og skaber en indbydende atmosfære, når mørket er faldet på. Her er det en god ide, at overveje udendørslamper med sensor, så lyset tænder automatisk ved bevægelse.

En klassisk løsning er at bruge en fin væglampe på hver side af døren eller spots, hvis der er udhæng over døren.

Hyggelig terrasse belysning

De rette lamper kan forvandle din terrasse til et behageligt og afslappende sted, hvor du kan nyde tid med familie og venner, selv når solen er gået ned.

For at skabe hygge på din terrasse, kan du bruge lamper med blødt, dæmpet og behageligt lys. En afslappende stemning skabes bedre med varmt lys end koldt lys, så det er værd at have med i overvejelserne, når du skal vælge lamper.

Lyskilder som udendørs væglamper, lyskæder eller en lille batteri lampe eller solcellelampe på bordet kan bidrage til den rette stemning. Opadgående lys kan også skabe smukke lysvirkninger på vægge og omgivende planter.

Lys i haven og ved stier

En velafstemt havebelysning spiller en afgørende rolle for at kunne færdes sikkert og komfortabelt. Det anbefales at benytte lamper med nedadrettet lys, da dette giver bedre synlighed og gør det lettere at opdage eventuelle ujævnheder eller glatte overflader.

Væglamper kan monteres på plankeværk og mure i haven, mens bedlamper er velegnede til placering rundt omkring i haven eller langs stier. For at opnå den rette stemning er det en god idé at undgå for kraftige pærer. I stedet kan du overveje at montere flere havelamper for at opnå et mere ensartet og behageligt lys i hele haven.

Vigtigt, når du skal vælge udendørslamper

Når du ved, hvad formålet med din udendørs belysning er, og har fundet frem til, hvilken type lampe der bedst opfylder dette, er der stadig et par vigtige ting at overveje inden du køber lampe.

IP-graden

Det første du bør overveje er IP-graden, som angiver hvor godt lampen beskytter mod vand og støv. Hvis lamperne skal monteres i områder, hvor de kan blive udsat for regn eller fugtighed, skal du vælge lamper med en høj IP-rating for at sikre holdbarhed og lang levetid.

Der er forskel på, hvilke krav der er til IP-graden, an på om du skal montere en loftlampe under et udhæng eller en bedlampe, der står frit uden overdækning. Tjek derfor altid op på dette, så du er sikker på, at din lampe holder i mange år.

Materialet

Materialevalget spiller også en afgørende rolle i udendørsbelysningens holdbarhed og udseende.

Der findes flere spændende materialer, som du kan overveje, når du vælger udendørslampe.

To af de mest populære materialer er aluminium og rustfrit stål, som begge er korrosionsbestandige samtidig med, at de tilføjer et moderne og stilfuldt look, der er velegnet til mange forskellige typer udendørsområder.

Udendørslamper med sensor

Udover at vælge LED udendørslamper eller LED pærer, så kan du gøre din udendørs belysning endnu mere smart og energieffektiv med en sensor.

Ønsker du smarte udendørslamper med sensor, der selv tænder og slukker er der flere muligheder at gå efter. På nogle lamper er der en sensor indbygget, men ofte skal det eftermonteres – og det kan heldigvis klares forholdsvis let af en elektriker.

Der findes tre forskellige løsninger, når det kommer til sensor styret lys.

Lysfølere

Lysfølere, også kendt som lyssensorer, registrerer lysniveauet i omgivelserne og vil automatisk tænde lyset, når det bliver mørkt og ligeledes slukke det igen, når det bliver lyst.

Denne form for sensor er praktisk, hvis der er et udeområde, hvor du altid ønsker lys når det er mørkt.

Bevægelsessensor

Som navnet antyder, tænder lyset automatisk ved denne sensor når der registreres bevægelse eller varme og slukker igen efter et stykke tid. En bevægelsessensor er praktisk, hvis der er områder, som kun behøver være oplyst, når man er til stede.

Det kan eksempelvis være ved en gangsti eller indkørsel. Det er også en god måde at holde ubudne gæster væk, da lyset tænder automatisk ved aktivitet.

Timer

Med en timer kan du selv indstille præcise tidspunkter for, hvornår lyset skal tænde og slukke.

Det giver dig fuld kontrol over din belysning og er en nyttig løsning, hvis du ønsker, at belysningen skal følge et fast tidspunkt, uafhængigt af lysniveau eller bevægelse.

Installation af udendørs lamper

Når du skal installere udendørslamper, er det vigtigt at prioritere sikkerheden og korrekt installation.

Ved udendørsbelysning er der i langt de fleste tilfælde tale om en fast installation, som man ikke må montere selv.

Det kræver derfor hjælp fra en autoriseret elektriker, som kan sikre, at installationen overholder de nødvendige standarder og bestemmelser.

Ofte stillede spørgsmål om udendørs belysning

Når du skal lave udendørs belysning er første skridt en god planlægning. Start med at identificere de områder, der kræver belysning og fastlæg formålet (orientering, stemning, dekoration osv). Vælg herefter de lamper der bedst opfylder formålet, og som matcher stilen på huset og i haven. Husk at monteringen altid skal ske af en autoriseret elektriker, og overvej samtidig om der skal installeres sensor.

Selv om udendørslamper primært er designet til udendørs brug, kan de også installeres indendørs. Især lamper og spotlights, der er velegnede til udendørs miljøer, kan være passende på badeværelset, da de ofte opfylder de nødvendige IP-klassifikationer, der kræves for vådrum.

En lampe med sensor fungerer ved at registrere ændringer i omgivende lysniveau eller bevægelse. Når den opfanger en ændring, tænder den lampen automatisk og slukker igen efter en forudindstillet periode for at spare energi. Man kan vælge en timer, der er indstillet til at tænde/slukke på bestemte tidspunkter.

Når man skal installere udendørs belysning kræver det en autoriseret elektriker. Der er tale om en fast installation, som man ikke selv må montere.

Det nøjagtige antal lumen til udendørs belysning afhænger af formålet og områdets størrelse. Generelt anbefales 1000 til 2000 lumen for sikkerhed og 200 til 400 lumen pr. kvadratmeter for generel belysning.